Nye EU-krav til bygninger

Overblik, plan og næste skridt

(Offentlige aktører og erhverv)

Få overblik over jeres bygningers energistatus

- og en klar plan for at opfylde de kommende krav

De nye EU-krav til bygningers energiydelse er på vej ind i dansk lovgivning og vil i praksis øge behovet for systematisk dokumentation og planlægning i kommunale bygningsporteføljer og erhvervsejendomme. For mange organisationer betyder det en mere porteføljebaseret styring, hvor energistatus, prioritering og tidsplan kobles direkte til budget og beslutninger.

Som led i den danske implementering er der sendt ændringer i høring, der bl.a. vedrører rammerne for energimærkning, offentliggørelse/visning af energimærker samt opdateringer til metode- og praksisgrundlaget for energikonsulenter. Energimærket er fortsat et centralt og anerkendt grundlag for at beskrive bygningers energiydelse og pege på relevante forbedringer – og det bliver i stigende grad et aktivt styringsværktøj i porteføljeplanlægningen.

For offentlige bygningsejere er der samtidig en konkret renoveringsforpligtelse: Der skal hvert år frem mod 2030 udpeges mindst 3% af den offentlige bygningsmasse, som senest i 2040 skal være renoveret til mindst energimærke B. Udpegning og opfølgning sker via Energi- og Bygningsanalysen (EBA), og fremdriften dokumenteres bl.a. gennem opdaterede energimærker.

GH-Energi hjælper jer med at omsætte krav og rammer til et teknisk robust beslutningsgrundlag og en gennemførlig plan. Vi etablerer et konsistent datagrundlag for porteføljen, screen­er energistatus og forbedringspotentiale og udarbejder en prioriteret indsats- og investeringsplan, der kan implementeres i drift. Det giver jer et klart overblik over, hvad der bør gennemføres først, hvad der kræver projektering, og hvordan indsatsen kan fases, så den passer til økonomi, drift og organisation.

Vi kan hjælpe med:

  • Porteføljeoverblik (baseline)
    Kortlægning af energistatus på tværs af bygninger (energimærker, forbrug, arealer, tekniske anlæg og drift), så I får et ensartet udgangspunkt.

  • Screening og prioritering af indsatser
    Identifikation af de bygninger og tiltag med størst potentiale – prioriteret efter effekt, økonomi, gennemførlighed og driftsmæssige hensyn.

  • Indsats- og investeringsplan (roadmap)
    Faseopdelt plan med anbefalet rækkefølge, tidshorisont og budgetspor, så indsatsen kan planlægges og finansieres.

  • Energimærkning og dokumentationspakke
    Energimærker, teknisk dokumentation og datagrundlag, der kan anvendes i intern beslutning, ledelsesrapportering og compliance-arbejde.

  • Teknisk projektering og udbudsstøtte
    Forprojekter, tekniske beskrivelser, udbudsmateriale og tilbudsevaluering, så I kan gå fra plan til gennemførsel på et sikkert grundlag.

  • Driftsoptimering og opfølgning
    Gennemgang af drift og styring (fx CTS/automatik, setpunkter, varme/ventilation) samt måling af effekt efter implementering.

  • Forankring og beslutningsstøtte
    Beslutningsoplæg til ledelse og drift, der tydeliggør prioriteringer, ansvar og næste skridt.

Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe med overholde de nye krav, samt få overblik, prioritering og plan for jeres bygninger.